Kommentar til COWIs rapport om generiske klimafaktorer for genanvendelse af husholdningsaffald og husholdningslignende affald.

COWI har for Brancheforeningen Cirkulær og DAKOFA udarbejdet en rapport om klimafaktorer for indsamling og genanvendelse af husholdningsaffald og husholdningslignende erhvervsaffald. ACE har analyseret rapporten og fundet, at der er behov for at belyse og korrigere flere fejlagtige elementer, der har stor indflydelse på resultatet.

Rapporten viser, at brugte mad- og drikkekartoner er den eneste, ud af i alt syv analyserede affaldsfraktioner, der har en klimapåvirkning, når det indsamles og genanvendes.

Der tages i rapporten forbehold for, at de generiske klimafaktorer skal ses som en indikation, og at en specifik kommune eller virksomhed ikke kan benytte sig af faktorerne, hvis de bagvedliggende antagelser i beregningerne i rapporten ligger langt fra, hvad der er tilfældet i en specifik kommune eller virksomhed. Rapportens forord gennemgår analysens metoder, begrænsninger og forbehold, men det ændrer ikke på, at det er analysens konklusioner, som man husker.

ACE har analyseret rapporten og har fundet, at der er særligt fire væsentlige punkter, som vi mener bør fremhæves for at undgå misforståelser om mad- og drikkekartoners klimapåvirkning:

1. Først og fremmest bør en vurdering af mad- og drikkekartoners klimapåvirkning tage afsæt i en fuld LCA (livscyklusvurdering). Denne rapport fokuserer udelukkende på klimafaktorerne ved indsamling og genanvendelse af kartonerne, og det giver et misvisende billede af de fordele, der er ved at bruge mad- og drikkekartoner som emballage. I en fuld LCA vil man udover genanvendelsesprocessen også tage højde for klimapåvirkningen ved f.eks. oparbejdelse af råmateriale og produktion af emballagen.
   .
2. Det har også en afgørende effekt på resultatet af analysen, at klimafaktorerne er beregnet ud fra, at plastik og aluminium fra danske mad- og drikkekartoner ikke genanvendes, når det antages at de genanvendes i Tyskland. Vi er uforstående overfor, at når man netop forudsætter at mad- og drikkekartonerne sendes til Tyskland, ikke har taget højde for det tyske PALUREC anlæg nær Köln. Dette anlæg har en kapacitet på 18.000 tons om året og bør ikke behandles som en fodnote, men skal betragtes som en etableret genanvendelsesvej for affald der sendes til genanvendelse i Tyskland.
   .
3. Flere steder i rapporten er vi stødt på uklare beregninger:
   1. I rapportens analyse af mad- og drikkekartoner er trinnet "Sortering og behandling af rejekt fra sortering" den største udslagsgiver for resultaterne. For os fremstår det uklart, om den korrekte beregning er foretaget. Det skyldes, at man i Tyskland hovedsageligt afbrænder rejekt på cementfabrikker, hvor de erstatter stenkul som energikilde; her tilsættes asken fra rejekt til cement på grund af bauxitten fra aluminiumsforbrændingen. Derfor afspejler en beregning af, hvordan den genvundne energi erstatter en tysk el- og varmeblanding ikke den aktuelle situation for den termiske anvendelse af rejekt i Tyskland. Derudover efterlader vores beregninger for ”sortering og behandling af rejekt fra sortering” i mad- og drikkekartonfraktionen 182 kg CO₂ ækvivalenter, hvoraf det er uklart, hvordan de blev genereret[1].
   2. Vi er også meget uforstående over for, hvorfor man estimerer så høje værdier for plastgenanvendelse, og samtidig baserer analysen for mad- og drikkekartoner på, at al PolyAl forbrændes. Forskellige udgangspunkter for analyserne af fraktionerne resulterer i et misvisende sammenligningsgrundlag.

4. Genanvendelse af mad- og drikkekartoner vil stige og dermed vil fordelene ved genanvendelse som helhed også øges. Indsamling af mad- og drikkekartoner i Danmark er stadig i opstartsfasen, og indsamlingsmængderne stiger løbende. Højere indsamlingsmængder vil skabe incitament for investeringer i genanvendelse. Det vil gøre det nemmere for danske kommuner at sende mad- og drikkekartoner til genanvendelse.

Vi er i løbende dialog med de danske kommuner om, hvordan vi kan optimere processen, og vi står til rådighed med europæiske eksperter til at besvare kommunernes og andres spørgsmål, også ved at vise erfaringen fra genanvendelse af brugte mad- og drikkekartoner fra hele Europa.

 

Klik her for at læse en uddybende forklaring om de fire punkter.

 

[1] Forbrænding af 195 kg affald (19,5 % af et ton brugte mad- og drikkekartoner) forårsager 589 kg CO₂ ækvivalenter. Hvis kun den tyske el- og varmeblanding anvendes som en konservativ antagelse kan vi opnå en energibesparelse tilsvarende -356 kg CO₂ ækvivalenter. Nettoresultatet af den termiske genvinding af rejekt fra et ton mad- og drikkekartoner er derfor 232 kg CO₂ ækvivalenter, hvilket kun svarer til 55 % af resultatet i trinnet "Sortering og behandling af affald fra sortering" vist i rapporten. Transport af 195 kg affald over 850 km tilføjer yderligere 10 kg ækvivalenter. Dette efterlader 182 kg CO₂ ækvivalenter, hvoraf det er uklart, hvordan de blev genereret. Denne restværdi svarer til cirka 420 kWh baseret på elektrisk energi på det tyske el-mix. Det virker usandsynligt, at sortering af affaldet kræver så meget elektricitet (til sammenligning: en husstand på 4 personer forbruger omkring 4.000 kWh el om året).